Lad mig slå det fast med det samme. astrologi er ikke nogen spådomskunst. Det er ikke muligt at forudsige hvad der kommer præcist til at ske i fremtiden via astrologi, men der kan udstikkes en række sandsynlige scenerier, hvlket er noget helt andet. Astrologisk forudsigelse er baseret på et kvalificeret gæt, men astrologien kan aldrig forudse hvad der nøjatigt rent faktisk  kommer til at ske. Noget andet er når en begivenhed er sket, så er det meget muligt og logisk at udpege de astrologiske faktorer, der har ledsaget begivenheden. Det kan være særdeles nyttigt til at forstå hvad der egentligt skete i ens liv, hvordan man skal forstå det i en større sammenhæng, men det har naturligvis intet med forudsigelse at gøre. Man kan dårligt kalde det for bagklogskab, for faktisk kan astrologien som sådan ved denne bagklogskab skabe nye indsiguter i forhold til ens liv. 

Astrologi handler dybest set om tid, nærmere bestemt tidens kvalitet. Det er astrologens opgave at forsøge at sammenholde denne abstrakte kvalitet i tiden med det enkelte individ og med  konkretiserede begivenheder. I det samme astrologiske øjebliik sker meget på engang og disse begivenheder forholder sig alle til den samme astrologiske symbolik i øjeblikket. Så den samme astrologiske symbolik kan betyde meget forskelligt, selv om symbolerne på et overordnet og mere universelt og alment  plan kan forståes mere ens og sammenhængende, Man skal nemlig aldrig glemme at de astrologiske symboler og deres kombinatorik  mere er formelle abstraktioner  end det er udtryk for konkrete ting og begivenheder. De astrologiske symboler står på en måde midt imellem matematiske formler og det naturlige sprog, som jeg f.eks bruger lige nu. På et meget abstrakt plan er de astrologiske symboler uhyre abstrakte og universelle, der er tale om almengyldige kategorier til forståelse af livet. F.eks begreber som ekspansion, begrænsning, værdi, følelse, sind, kropslighed etc etc. 

I min praksis som astrolog har jeg altid holdt mig ovenstående for øje og jeg vil mene at astrologer, som bilder folk  ind, at astrologi er spådomskunst, manipulerer på det groveste. At gå til en astrolog er netop det modsatte at enhver form for manipulation. I den astrologiske seance forsøger man at komme ind til sandheden, til kærnen, i et menneskes liv og væren, og det krævcr netop  ikke manipulation og tilsløring og pudring med sukker og diverse tvivlsomme forudsigelser, men en ærlighed og en kærlighede til at opnå viden om selvet. En form for filosofi- ofte oversat til kærlighed til viden- som hylder Sokrates gamle og berømte maxime om at kende sig selv. Viden som visdom og forståelse af en større helhed og mening.

Når det er sagt, så er der naturligvis situaioner og astrologiske symbolikker, som er af en sådan karakter, at astrologen næsten  kan forledes til at tro at han rent faktisk kan forudse fremtiden og at nogen få astrologer måske af denne grund forledes til at påstå at de rent faktisk kan forudse fremtiden. F.eks kan der være et utal af  stærkt signifikante astrologiske asspekter, som peger på en bestemt begivenhed set i forhold til den konkrete situaion og person. Handler det f.eks om ens forældres død, så kan både ens eget og en af ens forældres horoskop afsløre at døden højst sandsynligt er på vej. Det er klart at hvis forældrene stadig er relativt unge eller rent faktisk er unge er det mere usandsynligt at dette vil ske end hvis forældrene er gamle og svækkede. Så om et muligt dødssceneri ud fra en tydning af stærkt signifikante astrologiske aspekter som kunne betyde forældres død rent faktisk fører til forældrenes dødsfald afhænger altså af nogle andre faktorer end de astrologiske. Det er sikkert ikke så imponerende at forudse forældres død, når de er gamle og svækkede, men omvent så fører jo alderdom og svækkelse ikke altid til at man dør. Nogen ældre står krisen igennem og får det måske bedre. Summen af svækkelse og styrken af de astrologiske parametre har åbenbart ikke været stærk nok til at vedkommende dør.

Så igen: principielt kan man ikke forudse hvad der sker, men i praksis kan man komme med meget kvalificerede gæt når man studerer de astrologiske aspekter og sammenholder det med den konkrete virkelighed her og nu.  Da man jo også kan regne ud af folk bliver mere og mere svækkede med alderen giver det mening at man flere år før kan se at der på det og det tidspunkt astrologisk set  er  en meget stor sandsynlighed for en af forældrenes dødsfald. Det interessante er jo at dødsfaldet både kan ses som signifikante aspekter  i ens eget horoskop og i moderens eller faderens. Men astrologien er aldrig den der udløser eller forårsager en konkret begivenhed, så der er tale om sandsynlighed, ikke en absolut vished. 

Denne vigtige maksime  kan som sagt  tilsyneladende udviskes når både de astrologiske aspekter og den konrkrete situation peger fremad imod en tydelig og klart defineret begivenhed som jo døden er, men den gælder alligevel stadig i det mindste som et princip - så længe der er liv er der håb.Det er ikke astrologens opgave på et så forkert grundlag  at udslette ethvert håb, tværtimod. På den anden side så har døden jo i det liv vi indtil nu har kendt altid fået sin vilje,,,,,det er en begivenhed, som ingen hidtidig har undgået, medens mange  kvinder f.eks ikke nødvendigvis har født et barn eller været gift etc etc. Så omkring ældre forældres død kunne man jo forføres til at tro at man som astrolog nærmest kan forudse fremtiden, men det er altså ikke tilfældet. 

Og netop i langt de fleste tilfælde er tydningen af de astrologiske aspekter langt mere åbent en når det gælder f.eks ældre og svækkede forældres død. Selv stærkt signifikante aspekter kan realiseres og konkretiseres på mange forskellige måder afhængig af person og situation, selv om der som sagt på et meget abstrakt niveau altid vil være et symbolsk fællesskab imellem de forskellige konkretiseringer, Hvis vi igen skal tage eksemplet med signifikante astrologiske aspekter for dødsfald, så kan det jo rent faktisk føre til, når man ellers er rask og rørig og forbliver rask og rørig, at man totalt forandrer sig. At der kommer til at ske en radikal forandring med en, en slags genfødsel, hvor man nærmest begynder forefra med livet og giver slip på gamle vaner og mønstre, der har drevet en rundt i manegen i årevis.

Det er jo positivt og netop arbejdet med astrologien søger  at "udnytte" de herskende eller kommende astrologiske aspekter bedst muligt. Selve dialogen med astrologen kan bevirke at  disse aspekters fulde potentiale bliver langt mere udfoldet end ellers. Så astrologien er frigørende, snarere end fastlåsende og skæbnebetonet, selv om der bagved astrologien ligger den tanke at vi møder noget andet end os selv, noget vi ikke kan bestemme over, men som vi må respektere og gå ind i en dialog med. I stedet for at kæmpe imod, således at slaget kan blive alt for blodigt og skæbnesvangert, så går vi ind  i en astrologisk forhandling med dette andet, som hele tiden møder os i form af tidens forandringer.

Og når det gælder f.eks forældres død, så ses denne død jo tydeligt i ens eget horoskop og det betyder jo også at forældres død kan medføre at man selv påbegynder en radikal forandring.Foruden den stærke sorg så kan og vil  der  meget ofte være en stærk oplevelse af at selve verden og en selv på en eller mærkelig måde har forandret sig afgørende. At livet ikke er det samme som før. Det hænger naturligvis sammen med at de astrologiske aspekter i ens horoskop, som symboliserer ens forældres død, samtidig symboliserer at noget grundlæggende i ens eget liv- ens perception og væren i livet- forandrer sig radikalt. Et smukt, men også sørgeligt og vemodigt, udtryk for at de samme typer af astrologiske aspekter kan konkretiseres forskelligt af forskellige individer i forskellige situationer. Det er vigtigt at holde sig for øje og viser at det heldigvis ikke er muligt at forudse fremtiden for astrologen.

Astrologi medfører altså ikke skæbnetro og determinisme, tværtimod! Mere end noget, så frigører det mennesket fra skæbnen. Ikke ved blindt og frygtsomt at lukke øjnene for de mulige scenerier for fremtiden, men  modigt og nænsomt at gå ind i en dialog med dem for at udvikle sig og blive mere og mere bevidst og dermed mere og mere fri til at udnytte det fulde potentiale, der ligger bagved de astrologiske aspekter og symboler.

Derfor kan folk godt glemme alt om at læse diverse  astrolologiske  tolkende "kogebøger" fra internettet etc, der "forudser" hvad der kommer til at ske, når f.eks ens progressive måne konjungerer med Venus, ligesom de heller ikke skal frygte at astrologien bare forudsiger hvad der vil ske i fremtiden, som om at livet bare var et urværk, hvor alt udviklede sig mekanisk og forudsigelgt. Astrologien står tvætimod for det modsatte: at livet er levende og som en storslået og smuk roman eller nogle gange som en  græsk tragedie, men alligevel trods lidelsen meningsfuldt og åndrigt.

Denne form for astrologi forudsætter at du som et guddommeligt væsen er levende og uforudsigelig og helt dig selv. Dit horoskop bestemmer ikke over dig, men det stemmer dig til liv og mening. AT kende den kammertone som dit orkester spiller med er i sig selv befriende og fordybende. Astrologi er en hellig geometri og symbolik, som løfter og spiritualiserer. Den er udtryk for universets noder.Tidens noder af planeter og aspekter og huse og stjernetegn

Vi kan nu læse at der skal lukkes 16 kirker i Københavnsområdet. Der er tale om smukke kirker, bl.a er det ikke længe siden at Sankt Pauls kirke ved Nyboder er blevet restaureret på smukkeste vis indvendigt. Utroligt og meget sørgeligt at man så nogle år efter vælger at lukke denne perle af en kirke.

Hvad er det for en biskop, som tillader at økonomi og finansmarkedet skal bestemme på denne måde?? Med tanke på Jesus uddrivelse af kræmmerne fra templet virker det dobbelt ubehageligt  ubehageligt og udtryk for mangel på ånd og sjæl hos denne mammoniske håndlanger. Som om at antallet af kirkegængere eller medlemmer af sognet er bestemmende for kirkens sjæl og ånd. Det har intet med kristendom at gøre.

Det er meget trist at overveje at Københavns biskop-godt hjulpet af pengefixerede politikere og støvede embedsmænd- på denne måde ødelægger den danske folkekirke og det københavnske kirkeliv. For mig at se er det altid været utroligt at se hvorledes at folk, som har fået magt- politikere og biskopper og andet godtfolk- er med til aktivt og torskedumt at ødelægge samfund og mennesker  med meningsløse og grusomme krige, skånselsløse nedskæringer af de allerfattigstes vilkår her  i samfundet og altså nu senest uhyrlige lukninger af gamle og smukke kirker med stor betydning for mange i de lokale samfund.

Magten burde tværtimod føre til storslåede handlinger i kærlighedens og visdommens navn. Må det snart blive sådan, så at vi endegyldigt kan komme af med disse magtmisbrugere f.eks rerpræsenteret ved de kloner af socialdemokratiske og socialistiske ledere vi ser i dag. Hvad der sker i deres hjerter og hjerner kan ingen jo vide, men deres handlinger er forkastelige. Og er det ikke på frugterne at man skal kende et menneske? Så denne  alt for føjelige og opportunistiske biskop burde træde tilbage og lade disse kloner gøre deres beskidte arbejde selv. Jeg håber ikke at jeg lyder alt for fordømmende her, vi må naturligvis tilgive disse mennesker til enhver en tid, men det betyder ikke at vi skal acceptere deres handlinger  i disse sidste tider af en gammel æra.

Denne snak om at det er "økonomisk nødvendigt" er ikke andet end  tom snak og spin. Ligesom snakken om at det er nødvendigt at bøje nakken for et grådigt og imkompetent finansmarked og skære ned på fattige mennesker, der er på såkaldt overførselsindkomst. Et morsomt og misvisende udtryk i øvrigt, for er næsten ikke alle på overførselsindkomst, dvs. at en indkomst overføres fra en konto til en anden? Jeg vil f.eks tro at hendes majestæt dronningen får en af de allerhøjeste overførselsindkomster og er således ikke i stand til at forsørge sig selv som det så smukt hedder. Men hvem er det? Alle er vi afhængige af hinanden på en eller anden måde.

Kirken er også afhængig af andre og derfor burde den i stedet for at lukke kirker, måske fordi at den teologi præsterne gennemgående prædiker er for kedelig og antispirituel, snarere være kraftfulde centre for tidens stærke spirituelle tendenser. Uden at fordømme eller vurdere og rubricere, men snarere lade kærligheden blomstre. Det er jo lidt mærkeligt at man kræver tolerance over for homoseksuelle, men f.eks tordner imod astrologer.....

Disse lukninger er grufulde falliterklæringer for en kirke, som er gået i stå og som savner en moderne og levende teologi om hvad kristendom er for noget. En teologi som er dyb og omfattende, men også noget som er forståeligt og gribende og relevant for vor tid. Det kan sagtens lade sig gøre, men det er nok nødvendigt at biskopperne i den danske folkekirke træder tilbage og lader folket for engang skyld selv bestemme.......

Et folk vel og mærke, som ikke er blevet manipuleret til materialisme og grådighed, men som er begyndt at ånde frit igen!

K